Få billige forsikringer

For de fleste danskere er der mange penge at spare på forsikringerne.

Undersøgelser fra Forbrugerråde viser, at mange danskere ingen gang ved hvad deres forsikringer koster, og at de fleste bliver i samme forsikringsselskab år efter år uden at forholde sig kritisk til priserne.

Men der er god grund til at kigge nøje på sine forsikringer. På bare seks år har forsikringsselskaberne øget deres indtægter fra forsikringspræmier på over 40 procent alt imens udgifterne til skadesudbetaling og administration kun er steget med under ni procent.

Det er klart, at der ikke er noget incitament til at forsikringsselskaberne skal holde priserne nede på forsikringer, hvis kun ganske få danskere gider interessere sig for, hvilket forsikringsselskab de har, og hvor meget de betaler i præmie. Så det gør de danske forsikringsselskaber så tilsyneladende heller ikke. Sammenlignet med de andre EU-lande, så betaler danskerne 18 procent mere i forsikringspræmier, og på bare seks år har de danske forsikringsselskaber forøget deres indtjening med 175 procent (baseret på tal fra Konkurrencestyrelsen).

Hvordan kan du få billigere forsikringer? Her er 4 gode råd:

  1. Benyt dig af en rabatordning f.eks. igennem din A-kasse/fagforening eller dit arbejde
    Mange forsikringsselskaber laver specifikke rabataftaler med forskellige erhvervsgrupper, virksomheder, klubber og fagforbund. Alka har f.eks. lige lanceret en billig forsikring til en række LO-fagforbund men der findes et utal af fordelagtige forsikringsaftaler.
  2. Sammenlign de forskellige forsikringsselskabers priser
    Led efter sammenligningssider på nettet og ring rundt til de forskellige forsikringsselskaber og få et tilbud på præcis den forsikring du har brug for, så får du hurtigt en indikation af, hvad prisen bør være og hvilke forsikringsselskaber, der vil tage en for høj præmie fra lige netop dig.
  3. Undersøg mulighederne for at samle alle dine forsikringer hos ét forsikringsselskab
    Ofte kan du spare mange penge på at samle alle forsikringer i ét forsikringsselskab, da mange forsikringsselskaber tilbyder rabatter til kunder med mere end én forsikring.
  4. Når du har udvalgt dig de bedste forsikringsselskaber så starter forhandlingen
    For at opnå den bedste pris på netop dine forsikringer, så skal du forhandle grundigt med forsikringsselskaberne om pris, betingelser, selvrisiko, dækningsgrad mv. – inden du skriver under. Stort set alle forsikrings-assurandører har nemlig mulighed for at gå længere ned i pris, end det de tilbyder først – så bare gå til stålet i forhandlingen.